Undervisningspligten starter den 1. august i det kalenderår hvor dit barn fylder 6 år.
Det er barnets folkeregister adresse som afgør hvilken distriktsskole barnet tilhører.
På Skole og fritidsinstitution | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) kan du se hvilken københavnerskole der er dit barns distrikt skole.
Den 9. oktober 2025 vil alle distriktsforældre modtage et informationsbrev i e-Boks, med informationer om den digitale skoleindskrivning og Åbent hus på Distriktets skolerne.
Indskrivningsperioden, for skolestart i skoleåret 2026-2027, vil være i perioden fra den 3. til 23. november 2025.
Alle der søger om optagelse på en folkeskole, vil den 27. januar 2026 modtage et svar fra skolen i e-Boks.
Informationsmøder og rundvisninger
- Arena Skole og Fritid, sammen med skolerne fra vores fælles distrikt: Ørestad Skole, Fælledby Skole og Kalvebod Fælled Skole, vil holde fælles informationsmøde tirsdag den 4. november kl. 17.00 på Kalvebod Fælled Skole.
- Rundvisninger/åbent hus på alle fire skoler vil være torsdag den 6. november 2025, kl. 16:30, 17:15 og 18:00.
- Onsdag den __. marts 2026 - informationsmøde i KKFOen for kommende Arena Skole og Fritid forældre. Endelig dato kommer.
- Torsdag den __. juni 2026 - informationsmøde om skolen for kommende Arena Skole og Fritids forældre. Endelig dato kommer
Fælles skoledistrikt
I Ørestaden er der fra skoleåret 2021-2022 ét fælles skoledistrikt. Det betyder, at alle børn som fra 1. august skal starte skole i Ørestaden, bliver skrevet op til ét fælles skoledistrikt som dækker skolerne:
- Ørestad Skole
- Kalvebod Fælled Skole
- Fælledby Skole
- Arena Skole og Fritid
Man kan læse mere om det fælles skoledistrikt og betydningen af det på Forsøgsordning med fælles skoledistrikt i Ørestad | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)
Læs mere i de vedheftede breve som skolen foreløbigt har sendt ud.
Her kan du skrive dit barn op til folkeskole og fritidsinstitution, efter den 3. november 2025: Skriv op til skole og fritidsinstitution | Københavns Kommune