Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Fælles skoledistrikt i Ørestad

En forsøgsordning med et fælles skoledistrikt i Ørestad er blevet til virkelighed.

Kommende skolestartere og tilflyttere i Ørestad skal ikke længere være tilknyttet en fast distriktsskole, men i stedet være knyttet til ét fælles distrikt. Fordeling af eleverne ud på de enkelte skoler skal ske ud fra forældrenes ønsker, skolernes kapacitet og andre forhold som fx søskende og afstand.

Det er indholdet i et forslag, som blev endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 17. september 2020.

Nye skoler giver anledning til ny struktur

I 2023 og 2027 står to nye skoler klar på Hannemanns Allé og i Vejlands Kvarter. Opførelsen af de nye skoler har givet anledning til, at forvaltningen har undersøgt sammenhængen mellem skolerne i området, for at sikre den bedst mulige kapacitetsudnyttelse. Det betyder, at der oprettes et fælles skoledistrikt for de nuværende skoler i Ørestad, Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skole, samt de kommende skoler på Hannemanns Allé og i Vejlands Kvarter. Det fælles skoledistrikt skal sikre en mere ligelig fordeling af eleverne i området, så skolerne kan levere den bedst mulige faglige og pædagogiske kvalitet.

Femårig forsøgsordning

Det fælles skoledistrikt er som udgangspunkt en femårig forsøgsordning, som er blevet godkendt af Undervisningsministeriet. Forsøgsordningen med ét fælles skoledistrikt træder i kraft fra skoleåret 2021/2022 og gælder frem til og med skoleåret 2025/2026. Forsøgsordningen vil således omfatte den kommende skoleindskrivning i november til skoleåret 2021/2022.

Regler for skoleindskrivning

Som en del af forslaget, har Borgerrepræsentationen behandlet indskrivningsreglerne for det fælles skoledistrikt. De ændrede indskrivningsregler betyder bl.a. at 

  • Kommende skolestartere og tilflyttere ikke længere er tilknyttet en fast distriktsskole 
  • I stedet er kommende skolestartere og tilflyttere tilknyttet det fælles skoledistrikt i Ørestad
  • Indskrivning af elever i det fælles skoledistrikt vil være baseret på forældreønsker, skolekapacitet og afstand.

Du kan læse mere om forsøgsordningen her på kk.dk.